Om mundhygiejne:

Mundhygiejne er afgørende for dit generelle velvære. Bakterier og betændelse i tandkød spreder sig til resten af kroppen og kan forårsage sygdom og svækket immunforsvar. Dårlig mundhygiejne er blandt andet årsag til udvikling af tandkødsbetændelse (gingivitis), huller i tænderne (caries) og løse tænder (paradentose).

En god mundhygiejne sikres ved regelmæssig at fjerne bakterier (plak). Munden indeholder mange forskellige typer af bakterier, hvoraf nogle er nødvendige for at vi kan smage og fordøje vores mad, mens andre er uhensigtsmæssige, da de medvirker til udvikling af forskellige sygdomme i munden.

Når man taler om at fjerne bakterier, så gælder det udelukkende de bakterier som samler sig på tænder, slimhinder og tunge.

Til højre kan du læse hvorledes du bedst sikrer dig en sund mund.

Tandbørste: Det er individuelt, hvilken tandbørste der fungerer bedst: En almindelig tandbørste eller en elektrisk tandbørste. Det vigtige er, at tandbørsten er blød og har mange tætstillede børstehår. Hvis tandbørsten er for hård, kan det give sår på tandkødet og medføre, at tandkødet trækker sig tilbage, og tænderne får slibeskader. Tandbørstens hoved skal ikke være for stort, for det skal kunne komme helt ind til de bagerste tænder. Tandbørsten bør anvendes to gange dagligt til at fjerne bakterier på tændernes flader.

Tandpasta: En god tandpasta bør indeholde fluor. Fluor forebygger udviklingen af huller i tænderne (caries). Det anbefales at benytte en tandpasta med et fluorindhold på 1450ppm – også til børn. Hos børn bør man dosere mængden af tandpasta svarende til størrelsen på barnets lillefingernegl. Hvis du har sarte mundslimhinder og har tendens til slet blister i munden, er det en god idé at undgå tandpasta, der indeholder stoffet Sodium Lauryl Sulfat (SLS). SLS får tandpastaen til at skumme, men giver ikke renere tænder.

Tandtråd: Tandtråd er nødvendig for at fjerne bakterier (plak) imellem tænderne – der hvor tandbørsten ikke kan komme ind. En god tandtråd skal være let at anvende. Har man tænder som sidder tæt, så kan det være en fordel at benytte en flad tråd.

Blødende tandkød

Blødende tandkød er ofte et tegn på tandkødsbetændelse (gingivitis). Tandkødsbetændelse er en af de mest udbredte tandsygdomme. De fleste af os har på et tidspunkt haft tandkødsbetændelse – mange helt uden at bemærke det.

Dette skyldes, at tandkødsbetændelse sjældent giver symptomer. De fleste mærker intet, mens nogle mærker ømhed ved tandbørstning og spisning. Andre kan føle, at tandkødet (gingiva) hæver og bløder. Blødningen kan give dårlig smag i munden og tilmed give dårlig ånde (halitosis). Behandles tandkødsbetændelsen ikke, kan den udvikle sig til løse tænder (paradentose). Paradentose kan i modsætning til tandkødsbetændelse ikke helbredes. God mundhygiejne og regelmæssig kontrol hos tandlægen kan dog holde det i skak.

Tandkødsbetændelse / Gingivitis

Tandkødsbetændelse kan føre til paradentose hvis den får lov til at brede sig til knoglen under tanden.

Tandkødsbetændelse behøver ikke at give symptomer ud over blødning og ømhed ved tandbørstning, og evt. når man spiser. Nogle gange vil tandkødet også føles hævet.

Forsvinder eventuelle symptomer ikke selv om mundhygiejnen bedres, bør man opsøge tandlæge. Det kan være begyndende paradentose eller andet, som bør undersøges af en tandlæge.

Hvorfor får man tandkødsbetændelse?

Betændelse i tandkødet er normalt en reaktion på bakterier, som sidder i madrester på tænderne. Hvis belægningerne ikke fjernes ved den daglige tandbørstning, opstår der betændelse. Betændelse i tandkødet kan opstå hos alle uanset alder.

Paradentose / Gingivitis

Paradentose er en infektion i tandkødet og i knoglen, som tænderne sidder i. Paradentose nedbryder kæbeknoglen omkring tandrødderne, så tænderne risikerer at blive løse. 

Symptomer: Tit opdager du først selv paradentose, når den er fremskreden, fordi du kun mærker en smule smerter eller lidt ubehag i begyndelsen. Derfor er det vigtigt, at du går regelmæssigt til tandlæge eller tandplejer, der vil kunne opdage og behandle sygdommen tidligere. Paradentose begynder ofte med betændelse i tandkødet som skyldes ophobning af bakterier og/eller tandsten langs tandkødet. Derved bliver tandkødet rødt og hævet og bløder, når du børster tænder. Du har ingen eller kun få smerter. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver tandkødslommerne dybere, tænderne bliver løse, og du kan få tandbylder. Hvordan paradentosen udvikler sig, afhænger bl.a. af dit immunforsvar. Bliver paradentosen ikke behandlet, kan det ende med, at nogle tænder falder ud. 

Tandsten

Tandsten er forkalkede bakterier og opstår fordi tænderne ikke bliver holdt helt rene. Gamle madrester og bakterier i belægninger på tænderne bliver forkalkede af den kalk, som primært findes i spyttet, så måden at undgå tandsten på er ganske enkelt optimal mundhygiejne.

Man skelner mellem tandsten over og under tandkødskanten, men under alle omstændigheder skal tandstenen fjernes, da den har en ru og porøs overflade, som bakterier sætter sig fast i. Tandsten under tandkødskanten er særlig problematisk da den medfører betændelse i tandkødet, og hvis  denne tandsten ikke fjernes, kan betændelsen udvikle sig til paradentose, som på længere sigt kan medføre, at man mister sine tænder.

Følsomme slimhinder / Fri for SLS

Blister – blegner eller after – er næst efter huller i tænderne og parodontose den hyppigste sygdom i munden. Egentlig er der tale om smertefulde sår, som kommer og går, så selve ordene blister og blegner er misvisende. Sårene gør ondt, fordi der er betændelse i. En hyppig årsag til blister i munden er fødevarer med et højt syreindhold såsom alkohol, kaffe og gær. Det kan også være fordi du er stresset, har allergi, er i underskud af vitaminer, eller at du har bidt dig selv i kinden eller i tungen. Eller du blot har følsomme slimhinder. Skift til en tandpasta uden SLS, et skummemiddel der er mistænkt for at fremprovokere blister i munden.